En god leder er en ærlig leder

Posted on April 9th, 2003 April 9th, 2003 by admin

En leder skal være visionær, fagligt kompetent, have erfaring og visdom, men den vigtigste egenskab er ærlighed, viser en undersøgelse foretaget af det uafhængige World Economic Forum . Den globale undersøgelse afslører, at mennesker verden over har mistet tillid til topledere i det seneste år, og at den egenskab, som de adspurgte lægger mest vægt på hos erhvervsledere er ærlighed.

Hver anden mener, at ærlighed er væsentligste egenskab. Den næstvigtigste er visioner, efterfulgt af erfaring og intellekt, mens medfølelse er den femtevigtigste egenskab hos ledere. Kun hver anden har tillid til nationale og multinationale selskaber, og det er især lederes tendens til at sige ét og gøre noget andet, der skaber mistillid.

Ønsket om mere ærlighed på direktionsgangen og i bestyrelseslokalerne skyldes først og fremmest medarbejdernes søgen efter basale værdier som integritet, tillid og troværdighed, siger professor, dr. polit. Peter Pruzan, Center for Corporate Values and Responsibility på Handelshøjskolen i København.

“Der er en kløft mellem den retorik, som bruges i direktionslokalerne og den retorik, der bruges blandt medarbejderne. Når folk bliver spurgt, hvad de søger hos en leder, efterlyser de det basale,” siger Peter Pruzan, der i en årrække har studeret sammenhængen mellem økonomi, værdibaseret ledelse, etik og filosofi.

Undersøgelsens konklusion om at ærlighed er den mest værdsatte egenskab hos den gode leder, kan ifølge Peter Pruzan være med til at bestemme, hvad der i fremtiden kendetegner den gode leder.

“For at være en god leder, skal man være en god person. Man skal have empati, integritet og være inspirerende og troværdig. Undersøgelser viser, at de fag, som topledere i dag mener, der har manglet mest i deres uddannelsestid ikke er økonomi eller strategi, men derimod etik og kommunikation,” siger Peter Pruzan.

Administrerende direktør for World Economic Forum, José María Figueres, siger om undersøgelsens resultat og ledernes nye opgave:

“Størrelsen af offentlighedens mistillid er bekymrende. At folk har mindre tiltro til lederne end til deres institutioner tyder på, at ledere fra hele spektret må tage ansvaret for at få genopbygget tilliden. Mens lederne fra regeringer, erhvervsliv og det civile samfund mødes i Davos, så opfordrer vi dem til at medbringe viljen til at løfte denne fælles byrde.”

De fem vigtigste egenskaber hos en leder prioriteret efter væsentlighed:

1. Ærlighed

2. Visisoner

3. Erfaring

4. Intellekt

5. Medfølelse

Kilde: World Economic Forum.

Tags
Categories leder
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Trackback from your own site.

No Responses to “En god leder er en ærlig leder”

Leave a Reply